Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Sæt samtidig en stor gryde, godt saltet vand over at koge til kyllingen, ligesom hvis du skulle koge pasta. Brug ca. 1 liter vand pr. bryst.
Find en stor pande frem, og tilsæt et skud olivenolie. Fjern rod og top på porrerne, og skær dem i stykker på ca. 4-5 cm.
Steg porrerne stille og roligt i ca. 10 min., til de har taget godt med farve på alle sider, og er blevet helt møre.
Når vandet i gryden koger, skruer du helt ned, og tilsætter kyllingebrysterne. Lad dem småsimre 3-4 min., sluk så helt for gryden, og læg låg på. Lad brysterne trække mindst 10-15 min.
Skyl broccolien og snit den super fint med en skarp kniv. Kom broccolien op i en skål, og tilsæt masser af fintrevet citronskal, citronsaft og et par dråber olivenolie. Vend rundt.
Når kyllingebrysterne har trukket færdig, hælder du vandet væk fra gryden, og tilsætter fløden. Tilsæt derefter krydderblandingen, og giv den et hurtigt opkog. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Anret risene på en tallerken med kyllingen ovenpå og broccoli og porrer på siden, og slut af med at komme saucen henover kødet.
Shivid polo krydderimix indeholder:
Kundekommentarer ()