En Poké bowl er en populær ret fra Hawaii, som er blevet trendy verden over.
Navnet "Poké" stammer fra det hawaiianske ord for "skåret" eller "skive", hvilket henviser til den måde, ingredienserne er skåret i retten.
Poké bowls er kendt for deres friske ingredienser og smage, der kombinerer sødme, syrlighed, og umami, og de er ofte serveret i smukke skåle
Poké bowls er blevet utrolig populære som et sundt alternativ til traditionelle fastfoodretter, og er tilgængelige i mange restauranter og spisesteder rundt om i verden - og NU også hos Skagenfood.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog bulgur i rigeligt letsaltet vand efter anvisning på pakken. Dræn vandet fra i en sigte, og lad den dryppe af.
Skræl og skær gulerødder i fine strimler - kom dem i lidt iskoldt vand. Skær avokado i tern, vend med et par dråber lys eddike eller citron hvis du har det.
Rist sesamfrø på en tør pande, til de er gyldne og popper. Knus i en morter med lidt fint salt (tag en smule fra, til at drysse over retten til sidst).
Riv halvdelen af hvidløget ned i en skål og tilsæt tamari/soya, lidt lys eddike og 1/2 tsk. sukker pr. pers. Rør med mayonnaise og de ristede sesam (gem lidt til grisekødet), rør med lidt olivenolie (ca. 1 spsk. pr person) og smag til med salt og peber.
Rist kødet af på en meget varm pande i lidt neutral olie. Krydr med det sidste hvidløg, salt og peber, og drys til sidst med det sidste sesam.
Fordel de kogte bulgur i skåle, og anret gris og gulerødder (der er dryppet godt af - evt. i en salatslynge) og avokado henover. Top med gomadressing. Sørg for at vende det hele sammen, inden du spiser retten.
Kommentarer og forslag til opskriften