
Rens porrerne godt og snit dem i tynde skiver. Riv squashen, skær den rensede peberfrugt i strimler og hak hvidløget fint. Rist det hele ved god varme på panden i olivenolie til det lige er mørt og væden er fordampet. Kom imens tærtedejen i et smurt tærtefad. Krydr grøntsagerne med salt og peber, vend skinketernene i og fordel det hele i tærtefadet. Pisk æg, cremefraiche, parmesan, timian, lidt salt og peber sammen og hæld blandingen over grøntsagerne. Bag ved 175 grader i ca. 30 min. til æggemassen er fast og overfladen gylden. Lad den hvile 10 min. og server med salat og brød til, eller som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften