
Skræl rodfrugterne og snit dem i mundrette bidder. Pluk timianen og skær pølsen i små tern.
Vend det hele sammen med lidt olie, et godt nip salt og friskkværnet peber. Bred det ud på en bageplade og sæt det i ovnen ved 200 grader i 20 min.
Fjern evt. sten fra sveskerne og klip hver sveske i to. Vend dem med rodfrugterne og bag yderligere 10-15 min. til det hele er mørt og flot gyldent. Server som tilbehør til gris, lam eller mørkt fjerkræ.
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften