0

Ristet blomkål med sultanas, pinjekerner og safran (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kom safranen i en lille skål, hæld 4 spsk. kogende vand over og lad det trække. Dæk ligeledes rosinerne med kogende vand, så de bløder lidt op. Del blomkålen i buketter og blancher dem i kogende letsaltet vand i 1 min. Skær løget i tynde skiver og sauter det i 1 spsk. olivenolie uden at det tager farve. Tag løgene op af panden, skru op for varmen og rist blomkålen let gylden. Kom igen løgene ved sammen med safranvand, pinjekerner og drænede rosiner. Krydr med salt og peber og sauter til væden er fordampet. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.