
Kog rødbederne møre i usaltet vand, gnid skindet af og skær rødbederne i tynde skiver. Skær æblerne i små tern og pres hvidløget. Rør begge dele sammen med yoghurt, citronsaft, tahin, salt og peber. Rist sesamfrøene lysebrune i olien og vend dem med et nip salt. Anret rødbederne flot på et fladt fad, dryp dressingen over og drys med ristede sesamfrø og evt. krydderurter. Server til fx gris, kylling eller fisk.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften