0

Rødkålssalat med avokado, græskarkerner, citron og tørrede bær

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Trim rødkålen, flæk den på langs og fjern stokken. Snit bladene i fine tynde strimler, kom dem i en skål og tilsæt græskarkerner og bær.

Pisk olivenolie, citronsaft, sesamolie, salt og peber sammen til en ensartet dressing og smag til.

Halver avokadoen, fjern skal og sten og skær kødet i fine tern.

Vend dressingen i kålsalaten til det hele er godt blandet. Kom avokadotern og evt. finthakket dild ved, vend igen - hurtigt og ikke for meget - og smag til. Anret og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.