
Rist baconen gylden og sprød på en tør pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Trim blomkålen og del den i fine små buketter. Kom dem i en skål, overhæld med spilkogende vand og lad dem trække 5 min. Pisk imens olie, eddike, sennep og hvidløg godt sammen og smag til med salt og peber. Hæld vandet fra blomkålen, vend dem med dressingen og lad det trække på køl i 10-15 min. Skær i mens tomaterne i mundrette bidder, hak de pillede æg (og krydderurter, hvis de bruges) og dræn olivenerne. Bred de marinerede blomkålsbuketter ud på et flot fad og fordel tomaterne indimellem. Drys med hakket æg, oliven, bacon og evt. krydderurter og server til kød, fisk eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften