
Trim rosenkålene for bundskive og de yderste blade og giv dem et to minutters opkog i letsaltet vand. Smelt smørret i en pande, kom sukker og 2 spsk. vand ved og lad det simre til sukkeret begynder at karamellisere. Halver rosenkålene, kom dem på panden og vend dem godt rundt i sukkermassen. Tilsæt eddike, salt og peber, skru varmen helt ned og lad kålene simre under låg i 2-3 min. Smør en lille springform (Ø ca. 16 cm - et smurt tærtefad kan bruges som alternativ). Læg kålene med skærefladen nedad i bunden af springformen, læg dejen ovenpå og pres den ned om kålene hele vejen rundt i kanten. Bag tærten ved 200 grader i ca. 15 min. til butterdejen er hævet op og blevet gylden. Vend tærten om på en tallerken lige inden servering, så man kan se rosenkålene og server straks til kød, vildt eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften