0
Rosmarinstegte svinekoteletter med pærer, perlebyg og stegte svampe

Rosmarinstegte svinekoteletter med pærer, perlebyg og stegte svampe

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kog perlebyggen efter anvisningen på emballagen. Hold dem varme.

Koteletter: Krydr svinekoteletterne med salt og peber og steg dem på en pande i lidt olivenolie (ca. 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelsen). Lige inden de er færdige tilsættes koldt smør i tern sammen med et par rosmarinstilke (gem lidt til pynt). Lad koteletterne stege et minuts tid sammen med smørret – uden smørret branker. Tag koteletterne af panden og dæk dem med stanniol så de holder sig varme. Panden skal bruges til svampe og pærer, så den skal ikke gøres ren.

Svampe og pærer: Soigner svampene og skær dem i mundrette bidder. Fjern kernehuset på pærerne og skær resten i både. Soigner bladsellerien og skær den i tynde skiver. Skru op for panden, læg svampene på og brun dem godt af. Tilføj pærer, bladselleri og eddike og lad eddiken koge næsten helt væk. Tilsæt fløden og lad den koge ind til den tykner let. Vend den kogte perlebyg i og smag til med salt og peber. Læg koteletterne øverst og server pyntet med lidt frisk rosmarin.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.