
Befri majsene for blade og "hår" og kog dem møre i letsaltet vand. Lad dem køle lidt af og skær kernerne af kolberne med en skarp kniv. Skær tomaterne i fine små tern, snit forårsløgene i helt tynde skiver og hak hvidløgene helt fint. Dræn bønnerne for væde, skyl dem under koldt vand og dryp godt af. Vend det hele sammen med olie, chiliflager, salt, peber og evt. finthakkede krydderurter i og smag til med citronsaft. Anret - gerne på bund af en sprød grøn salat - og server som tilbehør til mexicanske retter, til spareribs eller hel grillet fisk.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften