
Trim fenniklen og skær dem i 8 både. Skær pærerne i kvarte og fjern stilk og kernehus. Pil rødløgene, men bevar så meget af roden som muligt (til af holde løgbådene sammen) og skær dem i hver 6 både. Læg pærerne på en bageplade med skindet nedad og drys dem med en smule sukker. Vend det hele i lidt olie, salt og peber og grill dem møre og gyldne på en grillpande. Anret de grillede fennikel, pærer og rødløg flot på et fladt fad og top med klatter af den blå ost. Dryp med lidt ekstra olie, balsamico og honning og top med grofthakkede valnødder og gerne lidt grønt drys. Server straks til fx lam, kalv eller gris.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften