0

Salat med belugalinser, jordskokker og fennikel

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kog belugalinser i saltet vand i ca. 20 min.

Imens blander du en dressing af æbleeddike, olivenolie, flydende honning, hvidløg, salt og peber. Vend de varme linser i dressing og lad dem trække en time ved stuetemperatur.

Skyl jordskokker, fennikel, peberfrugt og rødløg. Snit jordskokker (med skræl), fennikel, peberfrugt og løg meget fint på en mandolin og vend det i salat. Skyl persille og hak det fint. Vend det i salat og server.

Belugalinser er en fantastisk men også undervurderet spise. De knaldsorte linser med det fornemme navn beslægtet fra belugakaviar, gemmer på en delikat smag med et strejf af peber. Og så er de spækket med proteiner. Du kan bruge dem kolde, varme, i supper og som garniture.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.