
Skyl babyspinat og rødbedeblade i 2 hold koldt vand - dræn dem og tør dem i en salatslynge.
Skyl bærrene.
Skær toppen af jordbærrene og del dem i kvarte.
Skræl melonen og skær den ud i små mundrette stykker - marinér melonen i halvdelen af rødvinseddiken. Krydr med salt og peber - lad dem trække i 5-10 minutter.
Rist pinjekerner på en tør pande til de er gyldne - drys med lidt fint salt.
Kom sennep i en lille skål - rør med den sidste rødvinseddike og honning og pisk nu olien deri - krydr med salt og peber (alternativt kan det hele rystes sammen i en gammeldags meljævner).
Vend babyspinat, rødbedeblade og melon sammen med dressingen og anret på et stort fad, drys bærrene samt de ristede pinjekerner på - og server straks.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften