
Skræl pastinakkerne og skær dem i smalle både på langs. Vend dem sammen med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Bag dem møre og gyldne i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min.
Skyl salaten, bræk den i mundrette stykker og anret den på et fladt fad. Halver granatæblet, bank kernerne ud med en stor træske og snit løget i tynde både.
Dressing: Pisk olie, vineddike, presset hvidløg, honning, salt og peber sammen og smag til.
Fordel de lune pastinakker på salaten og top med løg, gorgonzola i små klumper, granatæblekerner og grofthakkede hasselnødder.
Dryp dressingen over salaten og server straks som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften