0

Skindstegt fjæsing på afrikansk stuvning med 2 x peanuts og søde kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Stuvning: Skær de skrællede søde kartofler og det pillede skalotteløg i tern (hold dem adskilt) og hak hvidløg og ingefær fint. Sauter skalotteløget i lidt olie i en tykbundet gryde til det begynder at tage farve. Tilsæt hvidløg og ingefær og sauter videre i 1-2 min. Vend de søde kartofler i og tilsæt hakkede tomater, hønsefond, peanutbutter, 1 dl grofthakkede peanuts, stødt koriander, cayennepeber, salt og peber. Lad det simre sagte i 20-30 min. uden låg til kartoflerne er møre og smag til.

Fisk: Rids skindet med en skarp kniv, krydr med salt og peber og steg fileterne på skindsiden til kødet er hvidt og mørt og skindet sprødt – de skal ikke vendes undervejs. Tag panden af varmen, dryp med saften fra ½ limefrugt og lad fileterne hvile i yderligere 2 min.

Anretning: Fordel stuvningen i dybe tallerkner toppet med skindstegt fisk, en limebåd, et generøst drys hakkede peanuts og frisk koriander.

Server sammen med en sprød grøn salat og jasminris eller godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.