0
Skindstegt laks med bulgursalat med dild, agurk, tomater og ristede peanuts

Skindstegt laks med bulgursalat med dild, agurk, tomater og ristede peanuts

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
tomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktailhvidløg
1 min.
Tomater:

Skyl tomaterne, del dem i mindre stykker, og kom dem i en skål. Krydr tomaterne med lidt salt, sukker og lidt finthakket hvidløg. Hæld derefter god olivenolie over, og kværn masser af sort peber på. Lad dem stå og trække mens du gør alt det andet klar.

Skagenfood Secret-krydderibulguragurkhvidløgcitrontomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktaildild
3 min.
Bulgursalat:

Hæld bulguren i en gryde. Tilsæt kogende vand så det dækker bulguren så godt og vel. Tilsæt også lidt salt, kog det i  4 min. Pluk, skyl og hak imens dilden (gem nogle kviste til pynt). Hæld bulguren i en sigte, og lad den dryppe af. Vend med tern af agurk, hakket dild, de marinerede tomater (+ saften derfra), Skagenfood secret-krydderi, citronsaft og lidt af den gule skal, samt generøse mængder af din bedste olivenolie. Smag bulgursalaten til med salt og peber.

ASC laks med skindhvidløgsmør
8 min.
Fisk:

Krydr laksen med salt på begge sider. Steg den på skindsiden i olie/smør på en pande. Steg fisken ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Har du et par hvidløgsfed i overskud, kan du med fordel komme dem på panden sammen med fisken. Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og kødet er blevet mat i farven. Steg den derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber, og server straks.

Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den skal kun akkurat lige være gennemstegt.

dildpeanuts
20 min.
Anretning:

Som vist på billedet, drysset med hakkede peanuts

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Skagenfood Secret krydderi er Skagenfoods egen særlige krydderiblanding, der er til perfekt til skaldyr, grillet hvid fisk og ikke mindst laks. 

Ingredienser: Løgpulver, dildspidser, fennikel, korianderfrø, citronskal, timian, hvidløgspulver, urteboullion, sort og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.