
Befri æbler og pærer for stilk og kernehus og snit dem i tynde skiver. Flæk agurken på langs, skrab den bløde kerne ud og snit resten i halvmådeformede skiver. Rens forårsløget og snit det tyndt. Pisk sennep, eddike, sukker, olie, salt, peber og evt. finthakket dild sammen og smag til. Vend frugt, agurk og dressing sammen, smag til og server som tilbehør til krydrede sammenkogte retter, nakkesteg eller en frikadelle.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften