0
Stegt kuller med hokkaido-risotto med sprød bacon

Stegt kuller med hokkaido-risotto med sprød bacon

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Italiensk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bacon i tern
1 min.
Sprød bacon

Rist bacon på en medium varm tør pande, til det er gyldent og sprødt.

Kom det i en sigte med en skål under (gem fedtstoffet til risottoen).

hokkaido græskarzittauerløghvidløgparmigiano reggiano (Parmesan)citron
10 min.
Risotto del 1 (forberedelse)

Hak løg fint

Skær hvidløg i tynde skiver.

Del, fjern kerner, og skær græskarret ud i små stykker på ca. 4 x 4 mm. Du behøver ikke skrælle det!

Riv skallen, og pres saften af citronen. 

Riv osten fint.

Arborio risottorisparmigiano reggiano (Parmesan)creme fraiche 38%citron
15 min.
Risotto del 2 (tilberedning)

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart. Lad dem dryppe af i en sigte.

Rist græskarret af i en tykbundet gryde i fedtstoffet fra baconen, til det er gyldent. Krydr med salt og peber.

Tilsæt løg og halvdelen af hvidløgsskiverne, og sautér dem med i et par minutter, til de er klare, uden at de tager farve.

Tilsæt risottoris, og lad dem sautere med i 1 minut.

Tilsæt evt. 1-2 dl tør hvidvin (kan erstattes af æblejuice eller vand), og lad væsken koge næsten væk. Reducér varmen, så risene netop simrer.

Hæld kogende vand (eller tynd hønse- eller grøntsagsbouillon) på lidt ad gangen, mens du rører. I første omgang skal du tilsætte vand/bouillon til lige lidt over, at risene er dækkede.

Lad risene absorbere næsten al væden, før der tilsættes mere. Fortsæt med at spæde til med væde, indtil risene er møre, men stadig har lidt bid. Det tager ca. 15-18 min. (risottoen må gerne være lind og ikke tør)

Tag risottoen af varmen, og rør creme fraiche og revet parmesan i (gem lidt ost til anretning).

Smag til med salt, peber og lidt citronsaft og -skal. Risottoen skal være cremet og våd i konsistensen. Tilsæt eventuelt lidt mere væde for at justere konsistensen.

Læg låg på gryden, og lad risene trække i 3-4 min. 

kullerfilet uden skindhvidløg
30 min.
Fisk

Del fisken i portionsstykker, og krydr dem med salt og peber. Vend stykkerne i en smule hvede- eller rugmel, og steg dem på en godt varm pande i lidt neutral olie.

Når fisken er gylden, tilsættes resten af de tynde skiver hvidløg til panden sammen med en generøs klump smør. Når smørret er bruset af, og hvidløgene er gyldne, vendes fisken, og den steges færdig på den anden side. 

Top fisken med de stegte hvidløgsskiver. 

parmigiano reggiano (Parmesan)bacon i terncitron
35 min.
Anretning

Som vist på billedet med det sidste parmesan. Drys bacon og lidt citronskal over.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?