0
Stegt kylling og nudler med peanutssauce og syrlige gulerødder

Stegt kylling og nudler med peanutssauce og syrlige gulerødder

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kokosmælkpeanutbutter
1 min.
Peanutsauce

Kom kokosmælk og peanutbutter op i en gryde, og giv det et opkog. Sørg for at få pisket peanutbutteret godt ud i kokosmælken.

kyllingebryst uden skindgaram masala1
5 min.
Kylling

Sæt en gryde letsaltet vand over til at koge nudler i.

Skær kyllingen ud i strimler, og vend dem med krydderblandingen.

gulerødderforårsløglime
10 min.
Grønt

Skrub gulerødderne, og skyl forårsløgene.

Skær gulerødderne i tynde strimler med en kniv eller et mandolinjern. Snit forårsløgene tyndt - gerne lidt på skrå.

Bland gulerødder og forårsløg i en skål, og vend masser af fintrevet limeskal og -saft op i.

25 min.
Kylling

Når vandet bulderkoger, koges nudlerne efter anvisning på pakken. De skal være al dente.

Sæt en stor pande over ved høj varme, og tilsæt lidt olivenolie. Steg kyllingestrimlerne i ca. 4-5 min., til de er gennemstegte.

30 min.
Anretning

Smag peanutsaucen til med salt - eller lidt soya, hvis du har.

Anret nudler og kylling i bunden af en dyb tallerken, og hæld saucen over. Kom salaten ovenpå.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.