Sæt linserne over at koge i rigeligt vand i ca. 15 min., indtil de er helt møre. Dræn kogevandet grundigt fra, og mos linserne med en stavblender eller et piskeris til hummusagtig tekstur. Krydr med chilien (pas på den er stærk), citronsaften, salt og 1 tsk. olie pr. person.
Krydr fisken med salt på alle sider, og gem den til senere.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Kom 1 tsk. olie, 1/2 spsk. balsamico og 1 tsk. sennep pr. person i en stor skål, og bland det rundt. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Skyl peberfrugten og kålen grundigt. Skær bladene fra stilken på kålen og skær i mindre stykker. Halvér peberfrugten, kassér kernehuset, og skær frugten i mindre stykker på den lange led.
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges peberfrugterne i 1 tsk. olie pr. person, indtil de bliver sorte på begge sider. Overfør dem til skålen med dressingen. Steg kålen på panden i ca. 30 sekunder, til de falder lidt sammen. Vend ligeledes kålen i dressingen.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og lad den hvile.
Fordel de cremede linser i bunden af en tallerken, og anret laks og salat henover. Top salaten med de ristede kerner.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Indeholder:
25% Chipotle, 25% sød paprika, 15% spidskommen, 15% paprikaflager, 15% tørret dild, 5% hvidløgspulver.
Kundekommentarer ()