0
Pocheret laks med sødekartofler, squash tzatziki og mandler

Pocheret laks med sødekartofler, squash tzatziki og mandler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Laks, Mælk, Mandler, Sesam, Soya, Nødder, Jordnødder

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

søde kartofler
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

mandler
10 min.
Rist mandlerne

Mandlerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.

squash
15 min.
Steg squashen

Skær squashen i stave.

Varm en pande op ved høj varme. Steg squashstykkerne i 1/2 tsk. olie pr. person i ca. 2 min., indtil de får godt med farve på en side. Krydres med salt og peber.

yoghurt naturel 0,5%hvidløg
20 min.
Lav tzatziki

Hæld yoghurten i en skål, og krydr med fintrevet hvidløg, salt og peber.

Vend den stegte squash sammen med yoghurten lige før servering.

ASC laks med skind
25 min.
Pocher laksen

Hæld vand i en pande, indtil det lige dækker bunden. Krydr vandet godt med salt.

Når vandet i panden koger, skrues der lidt ned, så det kun lige simrer. Læg fisken på panden med skindsiden opad, og lad den pochere i ca. 2 min. Tag fisken op, når skindet begynder at løsne sig.

30 min.
Anretning

Servér laksen med kartofler og tzatziki, og top med mandler.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
586 kcal
Fedt:
26 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,3 g
Kulhydrat:
51 g
heraf sukkerarter:
30,1 g
Kostfibre:
7,9 g
Protein:
32,9 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?