
Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Kom 2 dl. vand pr. person i en gryde, og kog det op. Hvis du har mælk, kan du erstatte ca. halvdelen af vandet med mælk.
Når væsken koger, tilsættes 40g polentamel pr. person, imens der piskes grundigt. Skru ned for gryden, og lad polentaen småboble under låg i ca. 5 min. Rør gerne jævnligt. Lad derefter grøden hvile under låg indtil servering.
Tilsæt fintrevet ost til polentaen, og smag til med salt. Polentamelet suger rigtig meget væde, så der skal evt. tilføres lidt mere vand. Polentaen skal have samme konsistens som en tynd havregrød.
Rul fisken fra hale mod hoved, og læg den i et smurt ildfast fad. Krydr med salt. Sæt fisken i ovnen, og bag i 10-15 min., til den er mælkehvid.
Skær spidskålet i store både. Varm en pande op ved mellemhøj varme, tilsæt en smule olivenolie, og steg kålen hårdt på skærefladen i ca. 10 min. Kålen skal tage godt med farve og blive mør med bid.
Hak persillen fint, både stilke og blade. Skær æblet i små tern.
Lun polentaen op igen, og juster evt. konsistensen. Smag til med salt og friskkværnet sort peber, og anret i en dyb tallerken. Kom fisk og stegt kål ovenpå. Drys med æbler og persille, og riv citronen fint over retten.
Velbekomme
Røget Farmhouse cheddar er fremstillet af komælk i regionen Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård som kørene malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Denne ost modner i 12 måneder
Røget cheddar er en gammel engelsk tradition, som man har brugt i blandt andet burgere og sandwich. Det Engelske mejeri som fremstiller og sælger det i Danmark hedder ” Appel Wood”, hvorfor der er mange danskere der tror at engelsk cheddar er røget med æbletræ. Det er imidlertid røget med bøgetræ. Denne disciplin at ryge farmhouse cheddar med bøgetræ har Grand fromage nu tilegnet sig. Ostestykkerne er røget i begge ender, hvorfor det må anbefales at rive osten og blande den så røgsmagen fordeles.
Ostesmagen sammen med røgsmagen giver en utrolig fin afstemt Umami, i næsten alle former for varme retter og sauce. Såvel i fin vegetar retter. Er et godt supplement til parmesan) hvis man ønsker et tvist af røg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften