Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg til side.
Skræl sellerien, skyl den grundigt, og skær den i tern.
Kom selleriternene i en gryde og hæld mælk i, indtil det dækker. Lad sellerien i 15 min., indtil den er helt mør. Rør i gryden undervejs, så mælken ikke brænder fast.
Blend selleri og mælk til en homogen masse, og smag til med salt og peber.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Skyl kålen grundigt, og flæk den i ottendedele.
Varm en pande op ved middelhøj varme. Steg kålstykkerne på skærefladerne i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side, indtil de får godt med farve og bliver møre ind til midten. Krydr med salt og citronsaft.
Rist eller bag bollerne som angivet på pakken.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fisken (på skindsiden) på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Servér fisken henover pureen sammen med kål. Top med mandler.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Kundekommentarer ()