0

Stegte nudler med wokstrimler, sprøde grøntsager og koriander

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Overhæld nudlerne med kogende vand, dæk dem til og lad dem trække i 10 min. Skær gulerødderne i tynde tændstikker og snit forårsløgene i skrå skiver. Rens peberfrugten, skær den i tynde strimler og skyl bønnespirerne. Hak chili og ingefær fint og bland det sammen med soja, saft af 2 limefrugter, sukker, lidt salt og peber. Varm lidt olie godt op i en wok og rist kødet i 2 min. Tilsæt sojablandingen og lad det simre i yderligere 2 min. Tag kødet op med en hulske og kom i stedet grøntsagerne i wokken. Sauter i 2 min., vend kød og nudler i og rist til nudlerne er gennemvarme. Smag til og server i dybe skåle med drys af friskhakket koriander og en limebåd på toppen.

Server sammen med en sprød grøn salat og evt. godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.