0
Taco al pastor med ananas, tortillawraps, salat, koriander & lime

Taco al pastor med ananas, tortillawraps, salat, koriander & lime

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Mexicansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

I Mexico kan du få Taco Al Pastor i langt de fleste gade-køkkener.

Al Pastor laves som opretstående ruller, nøjagtigt som du kender det fra Shawarma.

Taco al pastor har da også sin oprindelse fra libanesiske immigranter, der i slutningen af 1800-tallet tog shawarmaen med sig til Mexico. Med tiden blev lammekødet erstattet med svinekød.

Det viste sig at være en fremragende idé, og bingo, så var “Taco al pastor” født!

Navnet al pastor betyder, frit oversat, “hyrdens taco”. Det kvikke hoved, der i sin tid, som den første, erstattede lam med gris, var nemlig en hyrdedreng.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hakket grisekødal pastor krydderiblanding (stærk)Ananashvidløg
1 min.
Al pastor:

Brun kødet grundigt af i olie på en meget varm pande. Krydr med salt og peber. 

Pil hvidløg, og pil og hak zittauerløg. Skræl og skær ananas ud i små mundrette tern, og hak eller pres hvidløg. Sautér det hele af på panden sammen med kødet, uden at det tager farve, men indtil løgene er klare.  Tilsæt Al Pastor krydderiblandingen. Pas på, den er HOT, så prøv dig frem. Jeg bruger selv det hele. Kom 1 spsk. lys eddike pr. person på (gerne æblecidereddike), og lad det hele simre ved svag varme under låg i 3-5 min. Smag til med salt, peber, sukker og igen lidt god eddike.

hjertesalatkoriander
10 min.
Tilbehør:

Del salat i mindre stykker. Pluk og hak koriander groft, og brug gerne en del af stilkene også.

Tortilla hvede wraps - bløde
15 min.
Tortillas:

Varm tortillas én efter én på en brandvarm pande uden fedtstof, til de begynder at blive gyldne med mørke pletter. Endnu bedre er det at vende dem direkte på en rødglødende kogeplade lynhurtigt. (Duer ikke på induktion og gas). Hold tortillas lune i et fugtigt viskestykke, efterhånden som de er klar.

korianderlimecreme fraiche 18%
20 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Top tortillas med al pastor samt creme fraiche, salat og koriander. Pynt med en limebåde.

 

Bonusinfo

Al pastor krydderiblanding indeholder:

  • nelliker
  • spidskommen
  • laurbærblad
  • annattofrø
  • korianderfrø
  • hel spidskommen
  • mexicansk oregano 
  • sorte peberkorn
  • limeskal
  • appelsinskal

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?