
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Hak rodfrugterne i mundrette stykker.
Varm en pande op ved høj varme. Steg rodfrugterne i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 4-5 min., indtil de har fået lidt farve og er blevet møre. Krydres med salt og peber.
Skær fisken i portionsstørrelser.
Der skal bruges et stort kvadratisk stykke bagepapir pr. person, ca. 35x35 cm. Læg fisken på skindsiden i midten af papiret og fordel rodfrugterne og kotaosten. Krydr godt med salt, træk alle siderne på bagepapiret op omkring indholdet, og form en ”kugle”, der lukkes til ved at snurre overskudspapiret rundt om sig selv. Læg pakkerne på et ovnfast fad, så de ligger i spænd mellem hinanden og ikke vælter.
Bag pakkerne i 7-8 min., indtil fisken begynder at flage
Hak purløget fint og kom i en stor skål med 1/2 spsk. olivenolie, 1 spsk. eddike og 1/2 tsk sennep pr. person. Krydr med salt og peber.
Pil salatbladene fra hinanden og riv dem i mindre stykker.
Vend salaten i vinaigreten lige før servering.
Servér fiskepakkerne med kartoflerne og salaten.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften