Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Mikrobølgeovn:
Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:
Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W
Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W
Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W
Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W
Fif:
Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.
Bemærk:
Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.
VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!
Gryde:
Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.
Kog pastaen efter anvisning på pakken. Kom den kogte pasta i en sigte eller et dørslag, og vend den med lidt god olivenolie og/eller smør.
Rens champignons, og skær dem i skiver eller kvarte. Pil og hak hvidløget fint, og skyl, pluk og hak persillen. Rist champignons på en stor, meget varm pande i lidt olivenolie. Sørg for at få god bruning. Krydr med salt og peber. Kom en lille klump smør på, og kom hvidløg på panden som ristes med i 2 min. Vend den hakkede persille i til sidst (gem 1/3 til pynt).
Som vist på billedet med det sidste hakkede persille på toppen.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kundekommentarer ()