Rør 2 spsk. olie med rosmarin, salt og peber og lad det trække 10 min. Rens peberfrugterne og skær dem i kvarte. Vend dem med rosmarinolien og bag dem møre ved 175 grader i 15-20 min. - de må gerne have et fast bid. Skyl rucolaen og slyng den tør. Befri avokadoerne for skal og sten og skær avokadokød, tomater og forårsløg i skiver. Rør mayonnaise, presset hvidløg og sennep sammen. Flæk bollerne og rist dem let. Smør begge sider med kryddermayo og kom rucola på underbollen. Fordel de varme peberfrugter ovenpå og top med avokado, tomater, løg og pesto. Læg overbollen på og server straks, som frokost eller let aftensmad. Bollen kan også fyldes med kylling, kalkun, en hakkebøf eller skinke for et mere fyldigt måltid.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
Kommentarer og forslag til opskriften