0
Gratineret blomkål med kapers og linsesalat
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

raspblomkålkrystal karlløg
1 min.
Blomkål

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skyl blomkål og skræl løgene.

Skær blomkålen ud i store buketter, og skær løgene i kvarte. Vend begge dele med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Pas på, at løgene ikke falder fra hinanden. 

Bred løg og blomkål ud på en flad bradepande. Læg blomkålen med skærefladen op, så er der bedre plads til rasp og ost senere. Bag i ovnen i ca. 20 min.

Drys så rasp og fintrevet ost henover, og lad det gratinere med et par minutter, til det er smeltet, og har taget lidt farve. Du kan evt. tænde for grillen i ovnen, men sørg for at holde godt øje, så det ikke brænder på.

squashgrønne linserbredbladet persillekapers
10 min.
Grønt

Sæt linserne over at koge i ca. 15 min. i en gryde med rigeligt, saltet vand. 

Skær squash i grove stykker, og steg dem kort og hårdt på en pande i en smule olie. Steg dem kun på én side og kun i 2-3 min., så de tager godt med farve, men beholder noget sprødhed.

Dræn kapers, og hak dem groft. Skyl persille, pluk den ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.

20 min.
Salat

Dræn linserne, og kom dem op i en skål sammen med kapers, persilleblade, persillestilke, squash, ca. 1 spsk olivenolie pr. kuvert, citronsaft og masser af fintrevet citronskal.

Vend rundt, og smag til med salt og friskkværnet peber. 

30 min.
Anretning

Anret linsesalaten i bunden af en dyb tallerken med de gratinerede grøntsager ovenpå. Slut gerne af med et par dråber olivenolie over retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.