
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fennikel i kvarte på langs. Find en stor, bred gryde frem, og læg alle fennikelstykker på skærefladen i et lag, så de alle rører bunden, og ikke ligger oveni hinanden. Hvis du laver mad til 3-4 kuverter, kan du med fordel bruge to gryder.
Kom vand i gryden, så fenniklen er lidt under halvt dækket, og tilsæt et godt skud olivenolie og lidt salt. Kom også de hele, upillede hvidløgsfed ned i.
Lad først gryden koge/dampe ved mellem varme under låg i ca. 6-8 min. Fjern så låget, og lad vandet fordampe stille og roligt, indtil det er væk, og fennikelstykkerne begynder at stege i olien. Lad stykkerne tage godt med farve, og blive helt møre, uden at du rører eller rykker med dem. Når de slipper en lille kniv let, er de færdige.
Fjern skrællen på majskolberne, halvér dem en gang, og kog dem stille og roligt i 4-5 min. i en gryde med godt saltet vand.
Skyl spinaten grundigt, fjern de groveste stilke, og snit bladene igennem et par gange med en kniv.
Dræn bønnerne for vand.
Når fennikelstykkerne er møre, fjerner du dem forsigtigt fra gryden. Kom bønner op i samme gryde sammen med et godt skud olivenolie og lidt salt.
Lun det hele igennem under omrøring, tilsæt spinaten, og lad det falde let sammen.
Anret bønner og spinat i bunden af en tallerken med den stegte fennikel oveni.
Riv masser af ost og citronskal over retten. Servér majsene på siden med et par dråber olivenolie eller lidt smør på.
Husk også at spise de møre hvidløgsfed til.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften