0
Grydestegt fennikel på lun kartoffelsalat med græskarkerner og pak choy

Grydestegt fennikel på lun kartoffelsalat med græskarkerner og pak choy

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartofler
1 min.
Kog kartoflerne

Kom kartoflerne op i en kasserolle med vand, så det dækker og tilsæt et godt skud salt. Lad dem koge ca. 8-10 min. til de lige nøjagtigt er møre.

Fennikellime
5 min.
Steg fennikel

Skær fennikel i kvarte.

Find en stor gryde og kom fennikelstykkerne ned i gryden. Det er vigtigt at alle stykkerne rører ved bunden og ikke ligger ovenpå hinanden. Laver du mad til 4 personer kan du med fordel gør det i to store gryder.

Tilsæt vand, så stykkerne er ca. 1/3 dækkede. Kom ligeledes et generøst skud olivenolie, masser af fintrevet limeskal, salt og friskkværnet peber ned til fennikelstykkerne. Læg låg på gryden og lad dem koge stille og roligt i ca. 6-8 minutter. Fjern så låget og kog videre indtil alt vandet er fordampet og stykkerne begynder at stege. Lad dem tage godt med farve - uden at du rører ved dem. Træk herefter gryden af blusset og lad den stå til senere.

græskarkernerlimepak choy
10 min.
Lav salaten

Mens fennikel tilbereder kan du riste græskarkernerne på en tør pande til de begynder at poppe. 

Pluk pak choy ud i blade og skyl den. Hak kernerne fint med en kniv. Kom pak choy og hakkede kerner op i en skål og tilsæt lidt olivenolie og limesaft. Vend godt rundt.

estragoncreme fraiche 18%
15 min.
Lav estragoncreme

Pluk bladene af estragonen og kom dem op i en lille skål eller kop, der passer nogenlunde til hovedet på din stavblender. Kom creme fraichen op i skål, sammen med ca. 1 spsk. olivenolie pr. kuvert og lidt salt og friskkværnet peber. Blend til en grøn creme.

30 min.
Anretning

Dræn kartoflerne for vand og halver evt. de største. Anret dem i bunden af en dyb tallerken og kom cremen henover.

Kom stegt fennikel og salat ovenpå.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?