0
Hokkaido-græskarsuppe med rød karry, kokosmælk, sprøde græskarkerner, bagt torsk og basilikum

Hokkaido-græskarsuppe med rød karry, kokosmælk, sprøde græskarkerner, bagt torsk og basilikum

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hokkaido græskarrød thai karrypasteskalotteløghvidløggrøntsags bouillonkokosmælklime
1 min.
Hokkaido-græskarsuppe:

Start med at tænde ovnen på 180 grader.

Pluk bladene fra basilikummen, og sæt dem til side til senere. Stilkene skal bruges her. Halvér græskarret, tag kerner og "indmad" ud med en ske, og kassér indmaden. Skræl skrællen af, og skær kødet i tern på ca. 1 x 1 cm. Skræl og pil hvidløg og skalotteløg, og hak dem groft. Sauter løgene i en tykbundet gryde i lidt olivenolie sammen med  basilikumstilkene og karrypastaen. Pas på, karryen er ret HOT, så brug evt. mindre, og juster selv styrken, når suppen er blendet. Tilsæt græskarstykkerne, og lad dem sautere med et par minutter. Tilsæt urtebouillon og koldt vand, så det står lige over græskarkødet, og lad suppen simre i 20 minutter under låg. Tilsæt kokosmælk, og kog retten igennem i 5 min. Blend suppen i en høj blender eller med en stavblender, og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. lidt mere karrypasta. Pres saften fra limefrugten, og smag til med den til sidst. Suppen skal have en del syre for ikke at virke fad. 

græskarkerner
10 min.
Ristede græskarkerner:

Kom græskarkerner i et ildfast fad, drys dem med lidt fint salt, og dryp med lidt god olie. Bag dem i ovnen, til de er gyldne, og begynder at poppe som popcorn. Knus evt. kernerne let i en morter. Alternativt kan de ristes på en tør pande med lidt fint salt.

torskefilet med skindlime
20 min.
Fisk:

Del fisken i portionsstykker, og krydr stykkerne med salt og peber på begge sider. Læg fisken med skindet opad på bagepapir i et ildfast fad. Dryp lidt god olivenolie og lime på fisken, og sæt den i ovnen i 10-12 min. Træk forsigtigt skindet af fisken lige før servering. 

basilikumolivenolie, ekstra jomfrugræskarkerner
40 min.
Anretning:

Som vist på billedet med lidt god olivenolie dryppet i suppen, og toppet med basilikum og græskarkerner.

Fif: Har du en sjat god græsk yoghurt eller cremefraiche i køleren, så er det altså ikke spor dumt, at toppe hele herligheden med en generøs klat lige før du spiser - igen for syrebalancens skyld :-) 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?