Skrab/skrub kartoflerne og halvér dem. Kog dem derefter i vand med salt i 8-10 min. Dræn vandet fra og tilsæt med det samme en generøs klat smør og lidt olivenolie samt salt og peber til gryden. Læg låg på igen og ryst rundt. Kom kartoflerne i et ildfast fad med bagepapir i bunden, kom fadet i en forvarmet ovn ved 200 grader, til de er gyldne og sprøde. Vend med finthakket skalotte- og purløg (brug det halve af hver her!)
Krydr kødet godt med salt og peber og rør med en lille skvat fløde og en skefuld mel eller rasp. Form kødet til små kødboller og steg dem gyldne og sprøde på en pande i lidt neutral olie og smør, til de er lige lidt mindre end gennemstegte. Lige før de er færdige, kommes et par generøse klumper smør på, så du kan drypstege kødet med smørret i et minuts tid. Sæt kødet til side men gem panden til svampe og sovs.
Rens og skyl svampene. Del dem i mindre stykker. Rist dem af på panden, hvor du stegte kødet, sammen med det sidste finthakkede skalotteløg og hakket hvidløg. Krydr generøst med salt og peber, tilsæt skysaucen og det sidste fløde og kog igennem til, saucen begynder at blive cremet. Kom kødbollerne og den saft der måtte være ved dem over i saucen og kog igennem i 1 minut. Vend det sidste purløg i saucen og smag til med salt og peber.
Som vist på billedet med kartofler i en skål ved siden af.
Til orientering om sovsens farve:
Vores Just Heat retter og sovse er 100% økologiske, og derfor må vi ikke bruge farve som fx. sovsekulør. Vi foreslår, at du har en lille flaske kulør stående, som du kan bruge, hvis du har det lidt stramt med, at abstrahere fra den lidt fesne farve sovsen har ;-) Smagen fejler jo ikke noget! :-)
Kundekommentarer ()