0
Krydret broccolisuppe med linser, citron og agurk

Krydret broccolisuppe med linser, citron og agurk

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
broccolibagekartofleragurk
1 min.
Grønt

Start med at skylle broccoli, agurk og kartofler.

Del broccoli i buketter samt stokken i mundrette stykker. Kassér den nederste del af stokken. 

Skær kartofler i grove tern, og agurk i små tern.

grønne linser
10 min.
Linser

Sæt linserne over at koge i rigeligt, let saltet vand i ca. 15 min.

fløde 9%
12 min.
Suppen

Find en stor gryde frem, og tilsæt et godt skud olivenolie. Sautér kartoflerne ved mellem varme under omrøring. Når de begynder at mørne, tilsætter du broccoli, men gem nogle af broccolibuketterne til anretning.

Dæk kartofler og broccoli med vand. Kog stille og roligt under låg i ca. 10 min., til begge dele er møre. Blend suppen helt lind med en stavblender, mens du tilsætter fløden. Smag til med salt og friskkværnet, sort peber. 

hvidløgrøgede chipotle chiliflagercitron
15 min.
Fyld

Mens suppen koger, kan du ordne fyldet.

Skær de resterende broccoli til små mundrette stykker. Vend broccoli og agurketern sammen med citronsaft og et skud friskkværnet sort peber.

Mos pillede hvidløgsfed og røget chili til en paste i en morter, eller hak dem alternativt med en kniv, til du har en paste.

Mæt pasten med et skud olivenolie, så du får en krydderolie.

30 min.
Anretning

Anret suppen med linser, agurk og broccolistykker i en dyb tallerken.

Slut af med at dryppe dråber af krydderolie rundt.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.