0
Meunièrestegt ising/rødspættefilet med grünkern, vandmelon, feta, stegte forårsløg og brøndkarse

Meunièrestegt ising/rødspættefilet med grünkern, vandmelon, feta, stegte forårsløg og brøndkarse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Ising, Speltmel, Mælk, Hvedemel

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
grünkern
1 min.
Grünkern:
Kog de omhyggeligt skyllede grünkern i rigeligt saltet vand i ca. 15 min. Dræn overskydende væde fra, og lad kornene afkøle let. Man kan også benytte perlebyg eller rugkerner i denne opskrift.
forårsløg
5 min.
Forårsløg del 1:

Skær bunden og ca 1/3 af den grønne top af løgene - fjern eventuelt grimme blade. Skyl grundigt i koldt vand.

vandmelonfetacitron
15 min.
Melonsalat:

Skær melonen i mundrette stykker uden skal og kerner. Vend med de kogte, let afkølede grünkern. Riv citronskal (kun det gule) i salaten, og pres saften hen over sammen med et par spiseskefulde god olivenolie samt lidt honning, salt og peber. Bland salaten sammen med plukket feta efter behag.

isingfilet uden skindhvedemel
25 min.
Fisk:

Krydr fiskefileterne med salt og peber, og fold dem på midten (se video ovenover) på den lange led. Vend evt. fiskefileterne i lidt rug- eller hvedemel.

Steg dem på en medium varm pande i halvt smør og halvt neutral olie.

Fiskene steges primært på den ene side i ca. 2-3 min, til de er gyldne.

Vend fiskene, og steg videre, mens du hele tiden "drypsteger" på toppen ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i 1 min.

Kom de stegte fisk på lidt fedtsugende papir, såsom køkkenrulle. Krydr med lidt salt og peber.

forårsløg
30 min.
Forårsløg del 2:

Steg de ordnede forårsløg på panden, hvor du stegte fisken - de skal have 1-2 min på 2 sider - krydr med salt og peber.

brøndkarse
35 min.
Anretning:

Som vist - toppet med skyllet og tørret brøndkarse.

Bonusinfo

I Midttyskland har man tradition for at dyrke spelt til grünkern. Grünkern er spelt der er høstet, mens den er halv moden og derefter kunstigt tørret. Det er opstået som en reaktion på perioder med ugunstigt vejr, hvilket kunne ødelægge afgrøderne for de tyske bønder. Så derfor blev der høstet før kornet var helt modent ved ca. 50% fugtindhold. Fordi de tørrede kerner smagte så godt når de blev kogt opstod der i Tyskland en tradition for at høste en del af kornet som grünkern i slutningen af ​​juli. For at lave Grünkern skal det umodne korn tørres med røg, hvilket udvikler en karakteristisk smag. Dette er grunden til, at speltdyrkningen har fundet en niche i Tyskland helt op til vor tid.

Spelt (Triticum spelta) er for øvrigt en ældgammel sort hvede som man anser for at være en hybrid mellem urhvedesorterne Emmer og Enkorn

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?