Mexikansk birria (udtales BIRRR-YA - med extra rul på R'erene) er en klassisk krydret stew fra staten Jalisco.
Retten serveres ofte ved festlige lejligheder, såsom bryllupper og dåb, og helligdage.
En birria burger er en lækker og saftig burger, der kombinerer smagen af traditionel birria med en klassisk amerikansk burger.
Burgeren er normalt fyldt med mørt oksekød, og toppet med smeltet ost, friske løg, koriander og chili sauce.
Den serveres ofte med en side af kraftig birria bouillon, man kan dyppe burgeren i for ekstra smag.
Denne fusion af mexicansk og amerikansk mad er blevet populær i USA, og er også begyndt at sprede sig til andre dele af verden.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader, gerne varmluft.
Pil alle løg og hvidløg. Skær zittauerløg ud i grove tern, og hak eller pres hvidløg. Sautér begge dele af i en gryde i lidt smør og olie. Sautér uden at det tager farve, men indtil løgene er klare. Krydr med salt.
Tilsæt krydderiblandingen (pas på den er pænt HOT - så prøv dig frem. Jeg bruger det hele, og smider også en enkelt chipotle & ancho chili ved).
Kom nu det sous vide-tilberedte kød plus al saften og fedtstoffet fra posen i gryden. Kom hakkede tomater på, og lad det hele simre under låg i 5-10 min. Riv kødet fra hinanden i gryden lige som du gør til pulled pork - fx med 2 gafler. Kog igen igennem i 5 min. Smag til med salt, peber, sukker og lidt god eddike - gerne rødvinseddike.
Pil og snit rødløg fint. Pluk og hak koriander groft. Brug gerne en del af stilkene også. Vend rødløg og koriander sammen, og knug det med lidt fint salt. Vend med limesaft og lidt sukker.
Lun burgerboller i en 200 grader varm ovn i 2 minutter, eller rist dem i en brødrister.
Som vist på billedet. Fyld burgerbollen med birria, løg og koriander. Top med creme fraiche og lime.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
Kundekommentarer ()