0
Pizza med mozzarella, østershatte og asparges

Pizza med mozzarella, østershatte og asparges

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
chipotlesauce kryddericitrongrønne aspargesøstershatte
1 min.
Grønt

Start med at tænde ovnen på 250 grader varmluft. Sæt gerne en pizzasten ind i ovnen, hvis du har en. Alternativt kan du bruge en flad bageplade vendt med bunden opad.

Pluk østershattene ud i strimler.

Skyl asparges, og kasser nederste 3-4 cm. Skær aspargeserne i mundrette stykker. Kom dem op i en skål, og tilsæt et par dråber olivenolie, godt med fintrevet citronskal og lidt citronsaft. Krydr med chipotle krydderiet.

pizzadej - på surdejfrisk mozzarellaflåede og hakkede tomater
10 min.
Pizza

Rul pizzadejen tyndt ud på et godt melet bord.

Fordel lidt hakket tomat og østershatte på pizzaen. Pluk med fingrene stykker af mozzarellaen, og kom dem på pizzaen. Dryp nogle dråber olivenolie over, og krydr med lidt salt.

Bag i ovnen, til pizzaen har taget godt med farve. Brug evt. lidt grill til sidst, men pas på at osten ikke bruner.

30 min.
Anretning

Anret pizzaerne på bordet, og slut af med at komme marinerede asparges over.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Indeholder:

25% Chipotle, 25% sød paprika, 15% spidskommen, 15% paprikaflager, 15% tørret dild, 5% hvidløgspulver.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.