0
Rødspættefilet med søde bagte nye løg, ristede solsikkekerner, salvie & kompot af nye kartofler med Kota

Rødspættefilet med søde bagte nye løg, ristede solsikkekerner, salvie & kompot af nye kartofler med Kota

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
kartoflernye løg med toprødløg
1 min.
Kartofler:

Skrub og skyl kartoflerne, og kog dem møre i rigeligt, godt saltet vand.

Pluk salviebladene af stilkene. Tag de største fra til fritering senere, og hak de små fint.

Pil og hak rødløg så fint, du kan. Fint snit også en smule af de grønne løgtoppe.

Dræn vandet fra kartoflerne, og damp dem tørre. Mos dem til en grov kompot, og rør denne med en generøs klump smør og ca halvdelen af kotaen. Smag til med salt, peber, hakket salvie samt de hakkede rødløg og snittede løgtoppe.

salviemaizenahvedemel
10 min.
Friterede salvieblade:
Rør en tyk dej af 1 spsk. maizena, 3 spsk. hvedemel, 1/2 tsk. fint salt og lidt vand. Konsistensen skal være som en tyk pandekagedej. Dyp de store salvieblade i den tykke dej. Læg dem direkte i en lille gryde med varm neutral olie, og friter, til de er sprøde og gyldne. Dryp af på et stykke køkkenrulle, og drys lidt salt oven på. Har du ikke maizena, kan det sagtens udelades.
Fif: Er du som jeg surdejsbager, kan du med fordel dyppe direkte i din (forholdsvis nyfodrede) surdej og fritere direkte.
nye løg med topKotasalviesolsikkekerner
15 min.
Bagte nye løg:

Tænd ovnen på 200 grader. Skær bunden og omtrent halvdelen af toppen af løgene, og del dem i kvarte. Skyl dem grundigt. (Gem lidt af toppene til kartoflerne). Kom løgene i et ovnfast fad. Rør lidt god eddike, fx balsamico, sammen med lidt sukker eller honning, og hæld over løgene. Dryp med god olievenolie, og krydr med salt og peber. Bag løgene i ovnen i ca. 15 minutter, til de er bløde og gyldne. Vend evt. et par gange undervejs. Efter ca 8-10 minutter drysses med solsikkekerner, der bages med de sidste ca. 5-7 minutter. Smuldr resten af kotaosten over løgene, mens de endnu er lune. Pynt med friteret salvie.

rødspættefilet
25 min.
Fisk:
Fisk:

Krydr fiskefileterne med salt og peber, og fold dem på midten på den lange led. Vend evt. fiskefileterne i lidt rug- eller hvedemel.

Steg dem på en medium varm pande i halvt smør og halvt neutral olie.

Fiskene steges primært på den ene side i ca. 2-3 min., til de er gyldne.

Vend fiskene, og steg videre, mens du hele tiden "drypsteger" på toppen, ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i 1 minut.

Kom de stegte fisk på lidt fedtsugende papir såsom køkkenrulle. Krydr med lidt salt og peber.

Du kan også bare gøre, som jeg har gjort, og rulle fisken, og bage den sammen med løgene. Det er nemt, og smager også skønt. 

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?