0
San Chow Bow med okse og peanutbutter
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Små, fine salatbåde fyldt med en krydret-sød blanding af kød og grøntsager, toppet op med frisk mynte og eventuelt stærk chilisauce. Man samler selv sine salatbåde ved bordet, og retten er et hyggeligt "spis med fingrene" -indslag en hverdagsaften.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hjertesalatporrerbroccoligulerøddermyntemajs fra dåse
1 min.
Klargøring af grøntsagerne

Mynten skylles, og slynges tør. Snit halvdelen af mynten mellemfint, og lad resten være i hele blade.

Gulerødderne skrælles, og skæres i tynde tændstikker. Det gøres lettest på et mandolinjern.

Broccolien deles i små, mundrette buketter. Stokken skrælles med en kniv, og den møre, inderste del snittes i tynde skiver.

Porrerne soigneres, og snittes i fine skiver på skrå. Del dem i to bunker: den hvide del og den grønne del.

Majsen drænes.

Salaten deles i de enkelte blade, skylles og slynges tør. De store salatblade anrettes på et fad, og de helt små inderst inde i hovedet snittes i mellemfine strimler.

Peanutbutter og soya blandes sammen med omkring 3 spsk kogende vand pr. person. Rør til peanutbutteret er opløst.

15 min.
Selve retten

Kødet steges ved meget høj varme i en stor pande/wok, der kan rumme hele retten til sidst. Krydr med masser af peber, og hæld kødet over i en stor skål.

Gulerødderne steges, og kommes over til kødet.

Broccolien steges et par minutter sammen med den hvide del af porrerne.  Hæld en bundskjuler vand ned til broccolien, og lad det koge væk igen. 

Gulerødder og kød hældes tilbage i panden sammen med majsen.

Hæld saucen over kød og grøntsager, og lad det koge ind til saucen tykner, og lægger sig omkring kødet.

Til slut tilsættes halvdelen af mynten, den snittede salat og den grønne del af porrerne.

Smag til med salt og peber, samt evt. en god chilisauce.

 

30 min.
Servering

Kød og grøntsager sættes på bordet sammen med fadet med salatblade, resten af mynten og en god chilisauce. 

Hver fylder sine egne wraps af salatblade med kødblanding, mynte og chilisauce efter smag.

~Velbekomme ~

 

 

 

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.