0
Skindstegt hvilling med bulgur, rødbeder, peberrod, grønne bønner, bergamotte & søl

Skindstegt hvilling med bulgur, rødbeder, peberrod, grønne bønner, bergamotte & søl

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

1 min.
Bulgur

Kog bulgur i 8-10 min. i rigeligt saltet vand. Dræn den i en sigte, og lad den køle lidt af. 

peberrodbergamottesøl
2 min.
Bergamotte, peberrod & søl vinaigrette

Skræl og riv peberroden. Riv den yderste del af skallen på bergamotten, og pres saften fra. Rør det hele inkl. søl sammen med en skefuld sennep (hvis du har), og pisk derefter god olivenolie i, til du synes smagen er god. Den må gerne være markant og kraftigt smagende af alle elementerne. 

grønne bønnerrødbedersølbergamottepeberrod
10 min.
Bulgursalat:

Rib bønnerne, og kog dem møre i godt saltet vand. De skal koge i mindst 8-10 minutter. Skræl rødbeder, og skær dem i strimler - brug et mandolinjern. Vend det hele sammen med den kogte og drænede bulgur. Kom vinaigretten i, og smag til med salt og peber. 

hvillingfilet med skind
25 min.
Fisk

Del fisken i mindre stykker. Krydr med salt og peber. Steg fisken i 2-3 min. på skindsiden i lidt olie på en varm pande. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre, til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt et par små klumper smør, og lad det bruse op. Vend fisken og tæl til 10 - VOILÀ - nu er fisken klar til servering.

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet. 

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

Søl (Palmaria Palmata) er en rødalge, der består af smukke, røde pergamentagtige blade. Sølen, der også kaldes ”dulse”, vokser i tidevandszonen og kan blive op til 50 cm lang.

Søl er en skøn smagsgiver i salater, sammenkogte retter, pastaer m.m. Vi kan godt lide at bruge sølen som bacon. Når sølen ganske kort (få sekunder) steges af i varmt smør, får den nemlig en smag, der minder meget om baconens velkendte, lækre, røgede aroma.

Sølen har et højt indhold af: Jern, magnesium, phosphor, zink samt af B1-, B2-, B3-, B12-, C- og E-vitamin. Søl er også kilde til: Calcium og A-vitamin.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?