0
Sommertærte med ricotta, linser og fersken
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

pizzadej - på surdejsquashtomaterhvidløg
1 min.
Lav tærten

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skær tomater og squash i ca. 0,5 cm tykke skiver, og snit hvidløget i helt tynde skiver.

Rul dejen helt tyndt ud på et let melet bord. Fordel squash, tomat og hvidløg som på billedet. Krydr med salt, peber og lidt olivenolie.

Bag i ovnen ca. 25 min., til den er gylden.

grønne linser
5 min.
Kog linserne

Kog linserne ca. 15 min. i en kasserolle i rigeligt vand med lidt salt. 

paraguayosfrisk oregano
10 min.
Skær paraguayos

Skær paraguayos i mundrette bidder, og pluk oregano ud i blade.

grønne linser
15 min.
Lav salaten

Dræn linserne i en sigte, og skyl dem kort med lidt koldt vand.

Kom dem op i en skål sammen med fersken og oreganoblade. Vend det hele rundt, og smag til med et par dråber olivenolie, lidt eddike, salt og peber. Anret det i portionsskåle, så det passer til det antal, du laver mad til.

frisk ricotta
30 min.
Anretning

Når tærten kommer ud af ovnen, kommer du et par skefulde ricotta på, og serverer ved bordet sammen med små portionsskåle med linsesalaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.