
Risene sættes over at koge efter anvisningen på pakken.
Fisken skæres ud i portionsstykker, og skindsiden duppes tør.
Spidskålet soigneres, og snittes fint. Du skal bruge omkring 1/5 spidskål pr. person.
Limefrugten skylles, og skallen rives fint.
Spidskålet steges ved hård varme i en smule olie.
Karrypastaen tilsættes. Den er stærk, så start evt. med at bruge halvdelen, og smag til med resten senere.
Tilsæt kokosmælken, og lad retten koge igennem.
Ærterne tilsættes, og varmes igennem.
Grøntsagerne smages til med limesaft, limeskal, sukker, salt og peber.
Fisken steges på skindsiden, til den er sprød. Vend fisken om, og lad den "kysse" panden et minuts tid, så er den færdig.
Grøntsagerne serveres sammen med risene og den sprøde fisk.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften