Sunde sædceller!

Overskriften i artikel på DR.dk den 8. juli 2019 lyder således:

Spis fisk, hvis din partner skal være med rogn: Omega-3 gør sædceller til bedre svømmere

Fiskepakke fritlagt åben

Et nyt studie fra Regionshospitalet Horsens viser nemlig, at fisk kan gøre sædceller til bedre svømmere. Det fortæller Ulla Breth Knudsen, der er professor og overlæge på Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens.

Til DR udtaler Ulla Breth Knudsen: "Jo mere fisk eller Omega-3-fedtsyrer man spiser, jo bedre parametre har man i sæden, lyder det fra Ulla Breth Knudsen, der sammen med to kollegaer har analyseret 16 internationale studier, som ser på sammenhængen mellem indtag af fisk og kvaliteten af mænds sæd. Der tegner sig et klart mønster af, at sædkvaliteten styrkes markant, hvis der ligger fisk på tallerkenen et par gange om ugen."

"Det er alle mænd, der kan have gavn af mere fisk i hverdagen, men særligt mænd med markant nedsat sædkvalitet skal sætte tænderne i laks, torsk og makrel. 6.000 mænd er undersøgt, og af dem havde kun lidt over 20 procent en optimal sædkvalitet, vurderet ud fra antallet af sædceller, sædcellernes bevægelighed og deres udseende. Dette er et markant lavere niveau end sædkvaliteten hos danske mænd undersøgt i 1940’erne. Sammenlignet med de øvrige europæiske lande ligger sædkvaliteten blandt danske mænd i den dårlige ende."