Orm i fisk

Det er et velkendt problem i fiskebestande over hele verden: fisk kan være angrebet af orm. Herhjemme er det særligt torskeormen, torskens leverorm og sildeormen som er udbredt og stadig mere velkendt. Du kan her læse lidt om, hvorfor vi i disse årtier oplever flere orm i fisk på vores breddegrader og hvordan du tilbereder fisk, så der ingen risiko er. Til sidst er der også et par henvisninger, hvis du er nysgerrig efter at læse mere.

Flere gråsæler - flere orm

Det er heldigvis yderst sjældent, at en fiskeorm, når helt frem til forbrugeren. Og det er kun i rå eller forkert tilberedt fisk, at ormene kan udgøre nogen form for risiko for mennesker. Men selvom det er en sjældenhed og selvom ormen er uskadelig, når fisken er veltilberedt, så kan det selvfølgelig være en klam og uappetitlig oplevelse at møde sådan en orm i sit fiskekød.  

De tre mest velkendte orm i fisk i vores farvande er torskeormen, torskens leverorm og sildeormen. Torskeormen er den som danske forbrugere har størst risiko for at møde, da den placerer sig i torskefiskenes muskler, altså i torskefileten. I klart de fleste tilfælde bliver torskefisk med torskeorm dog fanget i fileteringen og når aldrig frem til forbrugeren.

Ormenes udbredelse hænger i mange tilfælde sammen med, at vi i de sidste årtier har fået flere gråsæler i de danske farvande. Torskeormen er nemlig også en sælorm, der egentlig hører til i gråsælen og blot bruger torskefisk som en form for mellemstation. Når en stabil sælbestand lever i nærheden af en stabil torskebestand stiger antallet af torskeorm og torskens leverorm. Det er en velkendt udfordring i Norge, Island og mange andre steder i verden.  

Hvad gør fiskeormen ved mennesket?

Det er kun ved at indtage råt eller semi-råt fisk, at der er nogen risiko for mennesker, hvis ormen vel at mærke når ned i maven uden at dø inden. Denne risiko har været kendt siden 1950’erne, hvor den blev opdaget i Holland. Også i Japan har risikoen været velkendt, da der her har været gamle traditioner for at spise rå fisk i eksempelvis sushi.

Hvis man skulle være så uheldig, at man har spist en levende orm fra rå fisk, kan det give en inflammatorisk reaktion, der kan komme til udtryk ved mavesmerter, kvalme, opkast og diarré. En ormekur vil sandsynligvis dræbe ormene, selvom der endnu mangler veldokumenterede behandlingsresultater.

Forebyggelse, håndfiletering og korrekt tilberedning

Heldigvis er det yderst sjældent, at det kommer dertil. En af sidegevinsterne ved, at vi fileterer i hånden hos Skagenfood er nemlig, at vi er opmærksomme på, hvordan hver enkelt fisk ser ud og kan sikre kvaliteten allerede her. Desuden gennemlyser vi fisken, når vi pakker den. Dermed mindsker vi kraftigt risikoen for, at en fiskeorm når ud til forbrugeren.  

Skulle den alligevel nå frem til forbrugeren, så vil ormen død ved at blive tilberedt og dermed være uskadelig. Ifølge Fødevaremyndighederne bliver ormene dræbt ved frysning, stegning, kogning, grillning, varmrøgning, grundig saltning og kraftig marinering. Ved frysning skal fisken fryses ved -20°C i mindst 24 timer. Ved varmebehandling vil en opvarmning til en kernetemperatur på 60 °C i 1 minut være tilstrækkelig. Følger du vejledningen i vores opskrifter, er du på den sikre side.

Hvis du har været så uheldig at finde sådan en rimeligt frastødende orm i din fisk, må du meget gerne kontakte vores kundeservice. Både så vi kan give dig en undskyldning og så vi nemmere kan forebygge, at det nogensinde sker igen. 

Yderligere læsning:

Officiel vejledning fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fisk-og-fiskevarer.aspx

‘Sæler og orme på fremmarch’, artikel af bl.a. professor Kurt Buchmann i Aktuel Naturvidenskab fra 2012, udgave 4: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/an4-2012saelorm.pdf

‘Gråsæl og torskeorm’, artikel af lektor emerita Marianne Køie i Aktuel Naturvidenskab fra 2012, udgave 1: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/an1_2012torskeorm.pdf

‘Effects of anisakid nematodes Anisakis simplex (s.l.), Pseudoterranova decipiens (s.l.) and Contracaecum osculatum(s.l.) on fish and consumer health’, artikel af bl.a. professor Kurt Buchmann i Food and Waterborne Parasitology 4, 2016, s. 13–22

‘Contracaecum osculatum and other anisakid nematodes in grey seals and cod in the Baltic Sea: molecular and ecological links’, artikel i Journal of Helminthology 92, 2018, s. 81–89, Cambridge University Press