Smeenge

Mindre landbrug tæt på Skagenfood

J-Smeenge driver et mindre planteavl ved Hals i Vendsyssel. Hovedafgrøden er grøntsager på ca. 31 ha. Omregnet i planter svarer det til godt 1 mio. planter i 2024.

Bag J-Smeenge står Jan Smeenge og hans kæreste Lene Olsen. Jan's forældre er fra Holland og etablerede landbrug i Danmark, så Jan er opvokset med gummistøvler på.

På de flade marker ved J-smeenge drives der hvidkål, rødkål, spidskål, rød spidskål, grønkål, porrer, blomkål, broccoli, kartofler og så eksperimenteres der med asparges og løg.

Foreløbig produceres der kun konventionelt og grøntsagerne fra J-Smeenge kan således kun indgå i Budget Kassen og Airfryer Kassen, der jo indeholder både økologiske og konventionelle grøntsager.

J-Smeenge står på egne ben og står selv for alt salget af de grøntsager der produceres, ligesom de leverer alt selv til deres kunder.

Se Smeenges facebook side her

Nærheden til Skagenfoods pakkerier gør det muligt at leverer super friske grøntsager der har fået minimal transport. 

Smeenge